BETA-VERSION

Velkommen til BETA-versionen af Anbragt-Barn.dk / TvangogMagt.dk - vi er igang med at udvikle siden og det er derfor BETA-versionen du sidder med her. Derfor kan der være snydet sig enkelte fejl ind i teksten, som vi løbende vil rette til, når disse opdages.

Har du idéer til yderligere ting på webplatformen eller vil selv bidrage med tekst så er du velkommen til at skrive til redaktion@anbragt-barn.dk

hilsen redaktionen

Generel information

Hvad er så forskellen på frivilllig vs tvangsanbringelse af et barn udenfor hjemmet?

Når der sker en frivillig anbringelse har forældrene accepteret enten skriftligt eller mundtligt. Derimod er en tvangsmæssigt anbringelse, hvor forældrene ikke har samtykket til dette.

Normalt vil der ikke være forskel ift samvær og anden indflydelse, hvis man ikke samtykker, idet forældrenes rettigheder vil være det samme til samvær og lignende med barnet.

Følelsesmæssigt er det enorm tung beslutning at gå med til at få anbragt barnet, og mener man som forældre at det ikke er den rigtige beslutning, så skal man ikke samtykke i første omgang.

Den enkelte bopælskommune har forskellige støttetilbud, som forældrene kan benytte sig af, når de eksempelvis ikke har overskud, evne eller mulighed for helt at varetage barnets interesse. 

Der findes forskellige støttetilbud, og kommunen oplyser hvilket den kan tilbyde.

Udover de kommunale tilbud, så er der en række organisationer, som også tilbyder hjælp og rådgivning. Her kan blandt andre nævnes Mødrehjælpen, som giver hjælp og rådgivning til blandt andre børnefamilier og unge mødre. Støtten består hovedsagligt af hjælp til selvhjælp men også af økonomisk og andre specifik karakter.

Forældremyndighedsindehaveren er part i sagen. Ifølge forvaltningslovens § 19 skal sagsbehandler, hvis denne er i besiddelse af oplysninger, som har betydning for afgørelsen om samvær, og forældrene ikke er bekendt med disse, gøre forældrene bekendt med disse, inden en endelig afgørelse om samvær træffes. (Lovbekendtgørelse nr. 988 af 09/10/2012 af forvaltningsloven).

Et anbringelsessted er ikke part i sagen, men skal høres forud for afgørelser om samvær, jf. § 69, stk. 5. Kommunen er ikke forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse, men den skal indgå i grundlaget for og tillægges passende vægt i afgørelsen. Udtalelsen indgår derved også som materiale i eventuelle klagesager. 

En anmodning efter § 69, stk. 5 giver ikke anbringelsesstedet pligt til at udtale sig. Der er ingen formkrav for selve høringen. Høringen kan således have karakter af en skriftlig udtalelse, et møde eller en udtalelse per telefon. (Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, Socialministeriet 2011, pkt. 544).

Når du får et barn anbragt og har flere børn, så har kommunen forpligtelse til at undersøge om de andre børn også skal anbringes, og om de skal anbringes samme sted. 

Der kan være særlige forhold som forhindre at dette sker. Eksempelvis hvis børnene ikke kan med hinanden eller har så forskellige behov at de ikke kan matche på samme anbringelsessted

Forældremyndighedshaveren har ret til at være part i sagen om barnet og har ret til at være medbestemmende om beslutninger, der vedrører barnet.

Du har blandt andet ret til at få information om barnets forhold fra skole eller anden dagsinstitution og fra social-/sundhedsafdelingen i kommunen. Dog skal du selv bede om dette. 

Har du ikke forældremyndigheden over barnet skal kommunen undersøge om du kan have en positiv rolle overfor barnet. Ligeledes har du som ikke myndighedshaver ret til at blive partshørt i afgørelser, der angår barnets ret til kontakt og samvær med forælderen.

Kommunen skal sikre, at du som forælder, så vidt det er muligt, bliver inddraget i beslutninger, der har med dit barn at gøre. Men kommunen kan selv træffe beslutninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets bedste. Også, hvis det ikke er muligt at indgå aftaler med dig og dit barn.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gode artikler i din indboks

Brugerafstemning

Oplever du også problemer i sagsbehandlingen?

Rettigheder for børn og forældre

Kommunen har pligt til at snakke med dit barn om, hvem fra familien og netværket han eller hun ønsker at have kontakt med. Kommunen skal også lave aftaler med anbringelsesstedet om, hvordan det skal foregå. 

Hvis dit barns søskende ikke er anbragt, eller hvis de er anbragt forskellige steder, har dine børn ret til at have kontakt med hinanden. Dit barn har også ret til at have kontakt til andre fra sin familie, for eksempel med sine bedsteforældre. Al erfaring viser, at båndene til familien kan have stor betydning senere i livet. Ofte vil det også være positivt, hvis dit barn fastholder kontakten til sine kammerater og måske inviterer dem på besøg på anbringelsesstedet.
Kommunen skal sikre, at du som forælder, så vidt det er muligt, bliver inddraget i beslutninger, der har med dit barn at gøre. 

Men kommunen kan selv træffe beslutninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets bedste. Også, hvis det ikke er muligt at indgå aftaler med dig og barnet. Du har altid ret til at kende begrundelserne for kommunens beslutninger. 

Sagsbehandleren skal tale med dit barn før anbringelsen og i den periode, hvor barnet eller den unge er anbragt. Du har forskellige muligheder for at klage.

Opfølgningspladser og handleplaner

Når et barn er anbragt så skal der løbende ske en opfølgning på om de specielle behov som skal behandles også bliver gjort. Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med dette at barnet udvikler sig på en god måde.

Første opfølgning skal ske senest efter 3 måneder og derefter efter behov dog mindst to gange årligt.

Opfølgningen omfatter hele barnets status også familiens forhold, hvor alle relevante aktører inddrages i opfølgningen. Det er et lovkrav at der bliver talt både med barnet og familien i den forbindelse. Her vurderes så om handleplanen stadig passer barnets behov eller skal justeres for at formålet med anbringelsen kan blive opfyldt.

Barnet har ret til en bisidder til samtaler med sagsbehandleren. Hvis barnet er handicappet og har brug for en hjælper under samtalen, så skal denne have tilbud om dette jf servicelovens §70, stk 2

Før en anbringelse skal der udarbejdes en handlingsplan for barnet. Det er kommunens ansvar, at handleplanen bliver lavet, og det er vigtigt at både I som forældre og barnet bliver inddraget i processen så vidt det er muligt.

Handleplanen bygger på den børnefaglige undersøgelse også kaldet §50 undersøgelse, som kommunen gennemfører. Handleplanen skal blandt andet beskrive, hvad formålet med anbringelsen er, hvor jeres barn skal bo, og hvor længe kommunen forventer, at barnet skal være anbragt. 

Handleplanen skal tillige have konkrete mål, der er sat for barnets skolegang, sundhed, fritid, venskaber, trivsel mv. Herudover skal der være en beskrivelse af  støtten til jer som familie. Det sted, hvor barnet, bliver anbragt, kan få en kopi af handleplanen, hvis du (og dit barn, hvis han eller hun er fyldt 15 år) giver samtykke til det. Det er vigtigt, at anbringelsesstedet har alle de oplysninger, der gør det muligt for dem at give dit barn den bedst mulige støtte.

Med en anbringelse overtager kommunen forsørgelsen af barnet. Det medfører så samtidig at I ikke længere vil modtage børnepenge, børnebidrag eller børnefamilieydelse.

Dog har du som forældre stadig en forsørgerpligt overfor barnet, og skal muligvis betale et månedligt beløb til kommunen, som dog afhænger af din indtægt.

Kommunen kan beslutte at yde økonomisk støtte, hvis de vurderer, at det kan bidrage til, at I sammen med barn får en stabil kontakt under anbringelsen. Det kan dreje sig om økonomisk støtte til transport, når I skal besøge barnet og lignende. 

Derfor skal du tale med jeres sagsbehandler omkring eventuelle økonomiske støtte hertil.

Når barnet er anbragt

Selvom barnet bliver anbragt så skal sagsbehandleren tage emnet op omkring skolegang med jer, da barnet har ret til at blive undervist.

Afhængig af hvor barnet kommer til at bo, så kan et skoleskift være nødvendigt i forbindelse med anbringelsen. Eksempelvis at der af praktiske grunde er for langt væk til skole fra den nye bopæl, eller andet taler for et skoleskift.

Som forældremyndighedshaver kan du deltage i skole-hjem samtaler, forældremøder, forældrekonsultationer og andre aktiviteter på skolen. Dog kan kommunen bestemme, at du ikke må deltage udfra barnets bedste.

Når der sker en anbringelse, så kan det også få betydning for de eventuelle fritidsakviteter som barnet går til. 

Det skal naturligvis fortsætte, hvis det overhovedet kan lade sig gøre rent praktisk udfra den nye bopæl. 

For at barnet kan fortsætte med sine fritidsaktiviteter, så er det vigtigt at sagsbehandleren tager emnet op med jer og planlægge det med plejefamilien eller medarbejdere på anbringelsesstedet.

Barnet har ret til at kunne tale med andre under anbringelsen, og det er kommunens pligt at høre barnet om hvem denne ønsker at have kontakt med. Det er kommunen som skal lave aftaler med anbringelsesstedet om hvordan dette så kan foregå.

Har barnet søskende som ikke er anbragt samme sted, så har barnet ret til at have kontakt med sine søskende, ligesom barnet har ret til at have kontakt med andre i sin familie eksempelvis bedsteforældre og andre som kan have stor betydning for barnet senere i livet.

Det ses også ofte at være positivt, hvis barnet fastholder kontakten til sine kammerater og måske kan invitere dem på besøg på anbringelsesstedet.

Rammerne for samarbejde mellem anbringelsesstedet og familien fastlægges af kommunen, som også lægger rammerne for hvordan skal kontakten være mellem jer og barnet under anbringelsen.

Samarbejdet og de faste aftaler skal bidrage til at familien stadig har en positiv del af barnets liv under anbringelsen.

Når barnet anbringes overtager kommunen en række forpligtelser over for barnet. Det betyder, at andre voksne, i den periode barnet er anbragt, kan tage sig af en del af det, I før har klaret. Indkøb af tøj og lægebesøg er eksempler på elementer i barnets hverdag, som anbringelsesstedet kan tage sig af. 

Kommunen betaler de udgifter, der er forbundet med disse ting. I har ret til at blive informeret om barnets hverdag, og det er vigtigt, at I så vidt muligt er med i beslutningerne. Opstår der konflikter i samarbejdet, skal kommunen være aktiv i forhold til at løse de problemer, der måtte være.

Kontakt og samvær mellem jer og barnet under anbringelsen

Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedsteog under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighedfor at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket Uddrag af servicelovens § 71,stk. 1

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for det, kan kommunen tilbyde, at samvæ- ret mellem forældre og barn støttes ved, at der er en tredje person til stede under samværet. 

Støttet samvær er først og fremmest en støtte til forældrene, og der er ikke tale om kontrol eller overvågning. Der udarbejdes ikke en rapport over et støttet samvær. 

Støttet samvær kan komme på tale, hvis forældre har brug for råd, hjælp og vejledning under samvær med barnet. Forudsætningen er, at den der har forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 15 år, giver deres samtykke.

Børn og unge-udvalget kan for en bestemt periode træffe beslutning om, at der skal være overvåget samvær, når det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling. Det vil sige, hvis man eksempelvis frygter, at barnet bliver udsat for overlast fra familiens side under samværet.

Det vil sige, at der er en person udpeget af kommunen til stede, når barnet har samvær med forældrene eller en person fra familie og netværk. Der kan blive tale om overvåget samvær, hvis vurderingen er, at det er nødvendigt af hensyn til barnets sikkerhed, eller hvis dit barn har det svært ved samværet, for eksempel fordi I ikke har set hinanden i lang tid.

Børn og unge-udvalget kan under de samme betingelser som for overvåget samvær for en bestemt periode beslutte at afbryde kontakten i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem barnet og forældrene eller barnet og netværket.

Dette sker hvis man mener, at barnet ikke udvikler sig eksempelvis grundet kontaktet til familien, og skal have ro til dens udvikling grundet de specielle behov.

Search