mandag, 12. november 2018

Hvad sker der så i Ankestyrelsen hvis du har anke din afgørelse om anbringelse?

Har du modtaget en afgørelse fra kommunen, som du og din advokat ikke er tilfreds med, så har I mulighed for at anke den til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har 8 uger til at behandle din klage over Børn- og Ungeudvalgets afgørelse, når de har modtaget denne. 

Når din sag så kommer for Ankestyrelsen til afgørelse, så har du ret til transport til og fra Ankestyrelsen. Det er kommunen, som betaler for denne.

Når I bliver indkaldt til møde i Ankestyrelsen, hvor der deltager to jurister fra Ankestyrelsen, to borgere som er udpeget af Socialministeren samt to børnesagskyndige, så deltager du og din advokat også. Kommunen deltager ikke i mødet i Ankestyrelsen.

På mødet i Ankestyrelsen vil din advokat kunne stille dig supplerende spørgsmål til sagen. Herefter vil advokaten procedere sagen for Ankestyrelsen omkring baggrunden for deres klage, og hvorfor de finder, at Ankestyrelsen bør ændre afgørelsen.

Ankestyrelsen træffer afgørelse skriftligt inden for en uge efter mødet i Ankestyrelsen.

Såfremt du ikke får medhold i Ankestyrelsen, kan advokaten straks bede om, at sagen bliver indbragt for Byretten.

Informationerne på Anbragt-Barn.dk har ikke til formål at levere professionel rådgivning. Kopiering af artikler og andet materiale er ikke tilladt uden aftale med Anbragt-Barn.dk

Newsletter

Tilmeldi dig vores nyhedsmail. så går du ikke glib af nyheder eller historier

Vi spammer ikke!

PIXEL_TEXT_LEGAL